Coronafødselsdage, hulen og hjemmeskolen

Bidragyder

Mia M

København S

13/04/2020

Fødselsdag
I morgen fylder min kæreste rundt. Det er stort!  Jeg var for anden gang på fire uger ude at handle i dag.  Det kunne jeg ikke lide. Har en slags fobi for fremmede mennesker lige nu, og synes de kommer for tæt på, når jeg er ude.  Så jeg er glad for, at min kæreste står for indkøb i denne tid.  Det tog mig alt for lang tid, var helt handlerusten og gik flere runder i det uvante supermarked. Havde selv sprittet mine hænder af ved indgangen og taget de engangshandsker på, der lå til formålet. Lægger mærke til de andres hænder.  De er bare. Bare!  Der er kun en far og søn, der også bærer handsker, føler mig mere på bølgelængde med dem, selvom han har taget sin søn med.  De andre ligner nogle, der hyggehandler uden handsker. Jeg får overstået indkøb og når ud og hjem og er helt udmattet.  Godt jeg ikke skal handle foreløbigt igen. I morgen skal jeg og vores to sønner vække deres far med sang og give ham en god dag.

De fejrede min halvrunde for 10 dage siden, så jeg kender godt til det at have coronafødselsdag. Den er mere stille men intens og fokuseret.


Hulen
Herhjemme trives jeg godt i hulen, som vores hjem er blevet til. Vi bor i rækkehus og har en ganske lille have eller nok nærmere terrasse, som vi har brugt mere end nogensinde før. Den har været badmintonbane, sjippebane, dartbane og lige nu ligger mine to drenge på 7 og 10 og griner højt ude fra teltet, vi har sat op. De starter i denne tid aftenen med at sove derude, men kommer altid ind efter nogle timer eller ud på natten, når det bliver for mørkt og koldt. 

De har været gode til at opfinde nye lege, mens vi har været meget hjemme.  Deres yndlingsleg lige nu, er minigolf, hvor alle værelser bliver lavet om til golfbaner med skøre og kreative forhindringer til glaskugler.  Reglerne har de skrevet udførligt ned, og de ligner meget dem, vi plejer at finde på minigolfbaner andre steder.

Når vi er så meget hjemme, bliver her også hurtigere beskidt.  Hulen skal være ren. Så jeg støvsuger meget, og de andre synes det bliver lidt for meget med alt den støvsugning. Men jeg ser skidt og kattehår alle vegne, så jeg skal altså støvsuge og tørre af lidt mere end normalt. Hver gang jeg rejser mig fra sofaen, udbryder drengene ”Ej mor du skal ikke støvsuge nu vel?”  Jo det skal jeg, bare lige et øjeblik…


Hjemmeskolen
Jeg og mine børn trivedes fra starten virkelig godt med hjemmeskolen, vi havde lavet spisebordet om til skole, og jeg opfandt nye sjove læringsøvelser i alle fag, kombineret med nettets ”sofaskolen” og deres egne lektier, mens deres far sad på den yngstes værelse og havde hjemmekontor på verdens mindste bord og børneskrivebordsstol.  Det er bestemt ikke sundt for en voksenkrop at sidde i den stilling en hel dag, men det gik og snart får han jo spisebordet, når drengene skal starte skole igen i denne uge. 

Jeg er egentlig tryg ved at sende dem afsted i skole, men vemodig over at lukke dem ud af hulen, som er blevet hverdag. De er også selv blevet glad for hulen og mig som deres lærer med mine yogaklokker som skoleklokke.  Vi har kørt en ret fast struktur, og jeg har været en god lærer det meste af tiden. Fik vist kun min ene søn til at græde en dag, da jeg gik lidt for højt op i hans ”orden” i matematik eller nok mere hans manglende orden.  Der gentog jeg mig selv lidt for længe, og bagefter fandt jeg ud af at det nok mere handlede om mig selv og flashback til min overdrevet ordenssans, når det kom til det skriftlige i min skoletid.  Jeg kunne viske mine side helt tynde indtil det stod perfekt, og det har mine sønner (heldigvis) ikke arvet fra mig.  Jeg fik ham dog til at få sine y’er helt ned på linjen, og det føltes alligevel godt (for mig).

Hulen har bare bestået af os fire og katten, vi har fulgt anvisningerne, børnene har hverken leget ude eller inde med andre børn, så vi har været virkelig meget sammen og spillet virkelig meget 500.  Og når vi skulle have mere luft, har vi fundet en lille grøn plet uden andre mennesker. Jeg synes det rart at være meget sammen, også når vi får kuk, og drengene bliver trætte af hinanden, jeg kan virkelig mærke dem, og det synes jeg er rart.  Jeg kendte egentlig ikke sådan rigtig til dem fagligt før denne karantæne, for det tog skolen sig jo af. Men nu kender jeg virkelig til deres faglighed, og hvordan de har det med de forskellige fag.  Jeg synes det er sjovt at snakke med dem om deres boganmeldelser, matematikopgaver osv. Og udfordrer dem på deres tanker.

Nå, det blev så mine ord. Mange. Var de nu dybe og eftertænksomme nok?  Ordene kom i hvert fald ud på en gang denne aften, for de skulle altså afsted havde jeg lovet mig selv, nu, inden min næste støvsugning.  Man kunne skrive så meget forskelligt, og hver gang jeg har tænkt på dette skriv, har min vinkel ændret sig, først var der chokvinklen, uvisheden, en helt ny hverdag, prøvelser og så blev det normalt, selvom nyhederne hver dag chokerede og overraskede på ny.  Jeg har i denne tid haft debut med flere ting, som jeg ellers ikke vil have oplevet:  Jeg har klippet min kæreste for første gang med en nyindkøbt trimmer, det gik meget godt anden gang, og det ligner næsten hans normale frisure dog med lidt mere ”kant”.  Jeg har undervist 5-6årige børn i teater live over computeren, og jeg har ligeledes modtaget flere daglige meditationssessions over computeren med min gamle højskoleven, og jeg har en aften snakket med 70 kvinder spredt udover Europa og verden om kvinder og kunst.  En masse fællesskaber på nye måder. 

Følg CoronaDage

Følg med på Facebook. Her fortæller vi, når der er kommet nye bidrag.

Del fortællingen.

Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Lidt mere

Andre fortællinger

At Sea

We left normal life and the world as we knew it to go on an adventure. But then normal life disappeared for everybody, and the