En nat med corona

Bidragyder

Anne

København N

22/03/2020

Jeg er træt og vil faktisk rigtig gerne sove. I morgen vågner den fireårige og har brug for nogenlunde normale rammer. Og ikke mindst en nogenlunde normal mor. Men jeg ved godt, at jeg får svært ved at sove i nat. Jeg har ladet min hjerne oversvømme med corona. Ikke fordi jeg er syg af corona, men jeg har simpelthen glemt at følge mit eget gode råd, om at dosere mængden af nyheder eller insta stories om de mange døde i Italien, om Boris johnsons stupiditet, om Sveriges naivitet, som jeg kan blive rasende over, om Frankrigs udgangsforbud og frygten for ragnarok i flygtningelejrene, når corona rammer. Og nu ligger jeg her og skal sove, og mit hjerte banker alt, alt for hurtigt. Jeg sætter en podcast på i håb om at en dyb og rolig stemme kan tale mig ind i søvnen. Jeg kan ikke koncentrere mig. Hjertet banker. Dybe vejrtrækninger. Min mand sover allerede. Jeg sætter en lydbog på om Elton John. Det får mig bare til at blive enorm ked af, at verden engang var et festligt og levende sted med pailletter og disko og bad craziness. Jeg sætter mit yndlings meditation på. Det dæmper min hjertebanken, og jeg er faktisk tæt på at falde i søvn. Men jeg har en forræderisk hjerne, der nemt lader sig forføre af de mørke tanker, når natten er sort. Og Bang, jeg er lysvågen igen og må halvvejs sætte mig op for at stå imod de lynende tankenedslag. Overskrifter, billeder, dommedagsprofetier, et før, et nu, et efter. Jeg får sat en ny podcast på. Om homoseksuelle i starten af 1900tallet. Nu falder jeg i søvn. Den slags søvn, hvor underbevidstheden går amok og sender den ene sindssyge drøm efter den anden i omløb i resten af hjernen og kroppen. Jeg når ikke at sove særligt længe før den fireårige kalder. Hun falder hurtigt i søvn. Det gør jeg så ikke. Corona har sat sig på tværs. Og mit hjerte banker alt for hurtigt igen. Jeg vender mig. Drejer til den anden side. Kryber helt ind i min mands arme. Han vågner en smule og mærker mine tårer. Han krammer mig og brummer. Jeg ævler lidt om at være ked af det, men opgiver. Uanede mængder kærlighed kan ikke tage følelsen af ensomhed fra mig nu.

Følg CoronaDage

Følg med på Facebook. Her fortæller vi, når der er kommet nye bidrag.

Del fortællingen.

Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Lidt mere

Andre fortællinger

En sprække af liv

Vi har isoleret far på børneværelset. Han har høj feber, tør hoste og hovedpine. Nu på femte dag. Vi andre er ikke syge. Myndighederne siger,

Hyggeskole

Som konsulent er her blevet stille. Det har givet tid til andre ting. Der er blevet tid til at gå lange ture med andre inspirerende