Glæder mig til at kunne trække vejret frit igen

Bidragyder

Maria

Vejle

03/05/2020

Lorte virus… 🦠 nok mest sådan mine tanker er lige nu 😏 
Har i dag været syg og i karantæne i 50 dage. Mange af dem med feber og alle dage med smerter i brystet. De sidste par dage har jeg haft svært ved at få vejret og været stakåndet, så blev igen i går indlagt i isolation på covid afsnittet på Herning sygehus. Igen en masse prøver og røntgen. Alle prøver er heldigvis gode, på trods af så lang tids sygdom.  Og da der jo desværre stadig ikke er nogen kur, behandling eller medicin imod covid-19, fik jeg lov til at komme hjem igen og fortsætte isolation hjemme. Har tænkt over om jeg kan beskrive følelsen, men det er svært. Det føles som om der sidder noget varmt og brænder inde i mit bryst hele tiden. En trykken der gør det svært at ligge ned, men også brænder når  jeg sidder op.

Jeg hoster en del og er øm og træt i kroppen. Lægerne og sygeplejerskerne er utrolig søde og forstående, men de kan bare ikke gøre noget… det eneste de kan tilbyde er ilt, væske og smertestillende. Og da jeg ikke mangler ilt og væske, kan jeg lige så godt tage smertestillende herhjemme og være ved mine drenge. Lige nu vælter Danmark (og verden) rundt i kloge mennesker, der alle har en holdning eller mening om hvordan vi skal åbne op igen, hvem der har det hårdest og hvad der er det klogeste at gøre. Det vil jeg slet ikke blande mig i. Men jeg vil gerne bruge min situationen til noget fornuftigt, hvis det er muligt, og forhåbentlig sætte lidt perspektiv på sygdommen. Jeg var en sund, rask og aktiv kvinde på 37 år, inden jeg fik denne virus. Jeg har ingen særlig sygdomshistorik, er ikke i det man kalder risiko-gruppen. Jeg var endda selv en af dem der mente at al den snak om corona vidst var lidt for meget, hvor slemt kunne det være. Man hørte jo folk sammenligne det med en forkølelses-virus eller influenza, så mon ikke det bare var noget vi skulle få overstået? 

Nu – 50 dage efter – kan jeg konstatere, at det ikke kan sammenlignes med forkølelse eller influenza. Godt nok er der nogen der får milde forløb og nogen der slet ikke opdager at de har det.

Men der findes bestemt også det modsatte. Jeg er sat i den middel-svære kategori. Jeg har et langt forløb, men har indtil videre kunne trække vejret selv og kunne holde virussen nede. Hvilket jeg skal være og er taknemmelig for. Gad bare godt mit immunforsvar snart kunne slå virussen helt ned. På sygehuset kan man mærke alvoren. De ved godt at de er oppe mod noget som de først lige er ved at lære at forstå. Det må være lidt ligesom at gå i krig uden at kende fjenden. Den er de først lige ved at lære at kende. Men den overrasker stadig og forløbende er meget forskellige. Så mit eneste håb, her fra min lille karantæne verden er… lad os nu stå sammen hver for sig lidt endnu.

Lad os vinde lidt tid, så der forhåbentlig snart er noget medicin eller bedst en vaccine, så vi står lidt bedre stillet. Lad os lytte til eksperterne og lad os sammen passe på hinanden. Og så glæder jeg mig til forhåbentlig snart at kunne trække vejret frit igen og uden smerter 🙏🏼

Følg CoronaDage

Følg med på Facebook. Her fortæller vi, når der er kommet nye bidrag.

Del fortællingen.

Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Lidt mere

Andre fortællinger

Tanker på en anderledes 1. maj

Kørte hjem fra kæresten her til morgen. Næsten mennesketomme gader. Dog enkelte ophobninger af biltrafik ved strategiske lyskryds. Tankede op. Det er længe siden, jeg

De dør stadigvæk

Endnu en coronadag. Min fire årige søn symboliserede idag corona gennem sin drengede opførelse. Han fik to forslåede knæ fra asfalten; cyklede ud til Christiansminde,