Hjemmearbejdsdag

Bidragyder

Lise

Høje-Taastrup

21/03/2020

Min 5. hjemmearbejdsdag. Vækkeuret skal i disse dage ringe en time senere end normalt, da der jo ikke er langt til “arbejde”.  Det er da positivt.
Startede med lidt praktisk arbejde skifte sengetøj og vaske det jeg tog af. Tog dog hele turen, så dyner og hovedpuder også blev vasket.
Spiste morgenmad og ventede på, at klokken blev 8.00.
Tændte arbejdscomputeren og lavede de ting jeg kunne. Pt. er der rimelig stille på arbejdsfronten. Men der er lavet en tråd blandt kollegaerne, hvor vi i løbet af dagen kan “tale” sammen både om noget arbejdsmæssigt og om lidt hyggelige ting og private ting. Det er nu meget sjovt. Så føler man sig ikke helt alene.
Gik en formiddagstur ned til byen, hvor jeg ville forkæle os ved at gå til slagteren og købe noget lækkert pålæg og aftensmad til weekenden. Hos slagteren må der max være 2 i butikken ad gangen, så jeg måtte lige vente lidt udenfor. Heldigvis var vejret godt.
Fik handlet, og gik så videre til bageren, hvor der blev købt romkugler til eftermiddagsteen. 
Så hjemad igen og arbejde lidt.
Spise frokost og arbejde lidt.
Ved arbejdstidsophør kl. ca. 14.00 lave te til manden kom hjem og så havde vi lidt eftermiddagshygge sammen. 
Har i dag valgt, at holde en ekstra fridag tirsdag i næste uge, da min mand arbejder to dage og har to dage fri, og han kan ikke arbejde hjemmefra. Og en af hans fridage i næste uge er tirsdag.
Tjekkede facebook og mail og fik sendt sms til de to ældste børnebørn, for at høre, hvordan de havde det.
Det yngste barnebarn fylder et år i morgen. Vi fik derfor en invitation til, at være med til fødselsdag via FaceTime i morgen kl. 11.49 (hendes fødselstidspunkt) Det bliver hyggeligt. 
Sms med nogle veninder omkring situationen og hvordan det går hos dem og hos os. 
Har løbende hele dagen hørt opdateringer om situationen i radioen. 
Aften gik med at se fjernsyn. 

Følg CoronaDage

Følg med på Facebook. Her fortæller vi, når der er kommet nye bidrag.

Del fortællingen.

Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Lidt mere

Andre fortællinger

Kronevirus?

Far out for enden af DK sitter jeg og lytter til vinden ruske i forårshuset og Eric Clapton “Unplugged” – 75 blev han den sidste

Hverdagens helte

Vi bliver hyldet som hverdagens helte, og får en masse støtte fra det omkringliggende samfund. Mens andre mister deres job, må opgive deres virksomheder.

Digitalisering

Efterhånden er jeg ved at vænne mig til den digitale verden – selv om jeg stadig SAVNER den fysiske kontakt. Jeg har haft flere digitale