Send dit bidrag til os
Hvis du vil bidrage til coronadage.dk, så send dit bidrag, navn og by til hej@coronadage.dk.
Det kan være i form af:
- en tekst
- et eller flere fotos evt. med en beskrivende tekst til
- en lille film
- et digt
- en tegning
- en lydoptagelse
- en sang
Hvad dit bidrag er, er helt op til dig. Noget, der beskriver, hvad du laver. Hvad du føler. Hvad du tænker. Er du mon bange? Er du glad for at være sammen med familien? Hvad bruger du din tid på? Er du træt?
Det kan være hvad som helst, som fortæller noget om, hvad der sker i dit liv, i dine tanker og i dig lige nu i de her #coronadage. Med hjemmesiden vil vi sammen med jer skabe et øjebliksbillede i historien. Samle jeres historier, så vi en dag på sikker afstand kan se tilbage på den her tid, hvor en aggressiv virus hærgede verden og ændrede vores liv fra den ene dag til den anden. Lukkede vores grænser, skoler, arbejdspladser og hænge-ud-steder. Lukkede os inde i vores hjem og tvang os til at holde afstand på et tidspunkt, hvor det ville være rart med mere nærhed.
Vi gemmer selvfølgelig ikke dine oplysninger. Vi videresælger ikke din email til nogen. Vi har heller ikke tænkt os at tjene penge på siden. Vi tænker, at dem, der bidrager, vil optræde med fornavn og den by, de befinder sig i. Du kan til enhver tid skrive til os, hvis du gerne vil have dit bidrag fjernet igen.
Kontakt: hej@coronadage.dk