Far out for enden af DK sitter jeg og lytter til vinden ruske i forårshuset og Eric Clapton “Unplugged” – 75 blev han den sidste dag i marts og graffiti blev opfundet, da han greb spaden og blev berømt – “Clapton is God” Aber nytter næppe, at bede ham om godt vejr og Corona borte for good. Strange days siger alle og Doors gjorde det for herrens og fruens mange år siden. Dørene til erkendelse – er det det? Min unge gamle exkjæreste skriver fra Schweiz, at det er naturens og dyrenes hævn over os, vores ven skriver fra Brooklyn, at han er syg men “hopefully I wont have to go outside to the hospital”.
Jesper skriver fra Malawi, at der endnu ingen døde er der af coronaen, men han er som udsendt fra Røde Kors i karantæne, før han kan komme ud og hjælpe med de andre vilde kriser som desværre ikke er forsvundet fra verdens overflade – “blot” fra mediernes.
Min gamle kollega fra Sofiedal, Manfred fra Flensborg nu i Israel – hvor de ortodokse ikke vil lytte – svarer ikke og håber, han blot er sur på mig, fordi vi ikke har besøgt dem – endnu
Gio fra Italien – bor i London says: “there is to much confussion here, cant get no relief” – vi voglio bene
William – barnebarn – siger: “vi er på rette vej” – på vej hen til øde legeplads i Sønderborg
Gitte siger: “kom nu i seng”
Når nu det her er over og vi er her endnu – så vil vi sgu erkende og lære og så skal vi dæleme ud og rejse og se hinanden og ha brugt nogle skejser, så vi kan få bnp og verden sving….
