Vågnede træt med en sovende arm, som havde ligget rundt om min 1-årige som sover i revnen pt. Hun sover heldigvis lidt længere end hun plejer i disse dage og det er da et lyspunkt jeg værdsætter i disse tider.
Spiste havregryn med familien, som også består af mand og søn på fem. Han er altid sprængfyldt med energi og vi kan virkelig mærke at han mangler at bruge sin krop og socialisere sig for tiden. Den lille synes det er en fest med tøffetid 24/7 og mor og fars skød inden for rækkevidde hele dagen.
Min mand skulle ind forbi arbejdet, så han kyssede farvel og så var jeg efterladt med to superfriske børn og en indbakke, hvor mailene ivrigt begyndte at tikke ind.
Vi har delt dagene op, så jeg er på børnene fra 8-12 og arbejder derefter 12-16. Så har vi familietid fra 16-20 og så arbejder vi begge igen til vi kuldsejler mellem 23-24. Der er ingen tid eller særligt overskud til oprydning, rengøring eller kærestetid – det er bare derudaf….
Vi leger enormt meget med Lego for tiden og laver kreative sysler som maling og trylledej. Men med fire års aldersforskel er der endnu ikke meget som de kan lave sammen. Jeg har konstant dårlig samvittighed overfor den store på fem, da fokus for det meste er på den lille, som putter al ting i munden pt.
Heldigvis har vi lånt en el-ladcykel af vuggestuen, så vi kan komme på lidt ture rundt omkring. Den store cykler også selv, men så er vi begge voksne med. Efter en kort cykeltur (den lille var sur/sulten/træt – Who knows?) byggede vi hule hjemme på legeværelset. Det var dagens mest succesfulde projekt.
Far havde lovet at komme hjem kl. 12 og putte den lille, så min arbejdsdag kunne starte, men han var blevet forsinket… jeg fik puttet den lille og den store blev stukket en iPad og så gik dagens telefonmøder ellers i gang. Heldigvis uden kamera i dag, så jeg kunne spare make-uppen og det pæne tøj. Den lille sov så kun lidt over én time og jeg måtte hente hende med Air pods i ørerne og lige sætte mødet på hold. Far kom hjem 14.30 Og der var jeg godt muggen. Alle timer i døgnet er højt prioriteret og fordelt, så når hans arbejde skrider, så går det i høj grad ud over mig.
Eftermiddagen blev til endnu lidt tøffetid med TV, bøger i hulen og madlavning og heldigvis kom underboen op og spurgte om den store ville med ud og gå tur med deres hund. Han lyste helt op og kom meget gladere hjem. Vi har stort set ingen mennesker set de sidste par uger – og han trænger så meget til andre end mor og far nu. Så det var meget tiltrængt…
Den lille faldt heldigvis hurtigt i søvn og jeg var tæt på også at give efter. Den store havde indrettet sig i hulen til natten og gik også hurtigt til ro.
Så tilbage til arbejdet og knokle videre. Jeg holdt dagens sidste møde kl. 21.30 og lukkede ned 23.30.
Nu er den 23.45 og jeg er ved at kaste op af træthed. Jeg aner ikke hvordan vi skal fortsætte dette show i tre uger mere. Jeg håber arbejdsbyrden snart falder – bare lidt, og ellers forsøger jeg at finde lyspunkterne i denne nye dagligdag. Vi får fantastisk tid med børnene og vi får set mere af den skønne natur omkring os. Jeg håber bare at vi kan holde til presset mindst tre uger endnu!
