2 meters afstand

Bidragyder

Babeth

København

29/03/2020

Jeg chatter en gammel og ældre elsker op på snap. I kedsomhed og et desperat forsøg på at få en smule bekræftelse.

Han har nogle uldsokker til mig.

“Jeg kan aflevere dem i morgen tidlig. På stranden eller hjemme hos dig?” skriver han.

Og selvom min mest værdsatte time på dagen er netop denne time på stranden med solen på en knivskarp blå fly-fri himmel, vælger jeg “hjemme”. For hjemme kan noget andet end stranden. Og jeg går i bad og vasker hår og børster tænder. Noget jeg ellers kun har gjort for min egen fornøjelses skyld de sidste to uger. Jeg overvejer make up, men lader være. Det virker for desperat. Klokken bliver 8:30 og tingene går som forventet. Inden længe ligger vi i min seng. Uden 2 meters afstand. 

Han kommer efter ca 8 sekunder. Han ligger ovenpå mig. Og jeg krammer ham, og kysser ham. For hey, han skal jo ikke havde det dårligt med det. Det kan ske for alle – selv for den bedste. Det er også længe siden, og det er bare A Okay med mig. Siger jeg med kram og kys. Indtil han meget hurtigt smiler stort og begynder at tale

  • Aj men det Er altså sjovt så meget, man kan komme til at holde af sådan en hund!

Han ligger stadig oven på mig.

  • Her i morges, så var min kone stået op, så lagde hun(hunden altså) sig op ved siden af mig, med hovedet på min kones hovedpude…

Han ligger stadig mellem mine ben, slap pik og blandede safter

  • Og så ligger vi dér. Og hun kigger mig ind i øjnene med sine store brune øjne, og jeg kigger tilbage på hende. Og så ligger vi bare der og kigger længe på hinanden, mens jeg holder i hendes ene pote. Det Er da skørt!

Jeg giver ham ret. Og fortryder, at jeg brød alle regler om 2 meters afstand.

Jeg er 42, har to børn og lige om lidt også en hund – for det virker til, at det er en mere sikker vej til bekræftelse på den lange bane.

Følg CoronaDage

Følg med på Facebook. Her fortæller vi, når der er kommet nye bidrag.

Del fortællingen.

Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Lidt mere

Andre fortællinger

Kronevirus?

Far out for enden af DK sitter jeg og lytter til vinden ruske i forårshuset og Eric Clapton “Unplugged” – 75 blev han den sidste

Musikken som ledsager

I mit liv er musikken en ledsager til moody days, fest og løbeture. Jeg har lavet en liste der blot har en relevant titel eller

Alene, hver for sig

Alene sammen eller sammen alene. Sammen hver for sig. Eller bare alene. Helt alene med mine tanker, med min frygt som overdøver mit håb og