Vågenvagten

Bidragyder

Louise Albers

Idé

20/03/2020

I nat kunne jeg ikke sove. Jeg lå vågen indtil klokken 04.00 og tænkte. Tænkte på situationen i Italien. På prognosen fra England. På udgangsforbuddet i Spanien. På Kina, hvor folk nogle steder har været indenfor i syv uger nu.

Jeg kom til at tænke på dengang, jeg var barn og ikke kunne sove, fordi jeg havde rumsterende tanker. De var uvorne og uvelkomne. Som søvnløst barn fandt jeg frem til, at der måtte være en god grund til, at jeg ikke kunne sove. Det måtte være fordi, der altid skulle være mindst én vågen, mens alle de andre sov. En “vågenvagt”, der gik på tur, og hvor man havde en eller anden mission. Først når man fandt ud af, hvad ens mission var, kunne man sove. På et tidspunkt i min søgen efter min mission, faldt jeg så naturligvis altid i søvn.

Som voksen på Team Søvnløs har teorien ikke hjulpet mig. Jeg tog derfor en rom (tak til kollegerne) og satte mig til at læse J. P. Jacobsens Pesten i Bergamo. Rommen var god. Novellen hjalp mig ikke just til nemmere at falde i søvn, men så huskede jeg noget:

For nogle år siden fik jeg en idé. Jeg døbte den: “En dag i dit liv”. En idé, der helt simpelt gik ud på, at jeg ville have folk til at dokumentere en dag i deres liv. Bare én dag. Og så lave 365 små artikler på en hjemmeside ud af det. En hjemmeside, som man ville kunne bruge som et historisk indblik. Et tilbageblik. Et lille kig ind i andre menneskers liv. Bare én enkelt dag.

Så jeg lå der i nat og kunne ikke sove, og ud af den søvnløse coronanat kom: www.coronadage.dk. Der er ikke noget inde på siden endnu, men det vil der snart komme. Med din hjælp. Min kærestem Orla har skaffet siden, og vi vil snart begynde at bygge den op (ind imellem alt det andet, vi også forsøger at få gjort lige nu). Vi mangler dog noget indhold, og det håber vi, du vil bidrage med.

Det kan være et eller flere fotos, evt. med en beskrivende tekst til. Det kan være en lille film. Et digt. En optagelse fra en tur ude eller fra tiden inde. Formen er op til dig. Længden ligeså – men det er nok bedre at tænke i novelle end i roman. Noget, der beskriver, hvad du laver. Hvad du føler. Hvad du tænker. Er du mon bange? Er du glad for at være sammen med familien? Er du i gang med at strikke en megafed sweater? Har du optaget dine børn på lyd? Er du træt? Det kan være hvad som helst, som fortæller noget om, hvad der sker i dit liv lige nu i de her #coronadage. Med hjemmesiden vil vi sammen med jer skabe et øjebliksbillede i historien. Samle jeres historier, så vi en dag på sikker afstand kan se tilbage på den her tid, hvor en aggressiv virus hærgede verden og ændrede vores liv fra den ene dag til den anden. Lukkede vores skoler, arbejdspladser og hænge-ud-steder. Lukkede vores lands grænser og tvang os til at holde afstand på et tidspunkt, hvor det ville være rart med mere nærhed.

Hvis du vil være med, kan du sende din coronadag til frk@louisealbers.dk. Vi gemmer selvfølgelig ikke dine oplysninger. Vi videresælger ikke din email til nogen. Vi har heller ikke tænkt os at tjene penge på siden. Vi tænker, at dem, der bidrager, vil optræde med fornavn og den by, de befinder sig i. Du kan til enhver tid skrive til os, hvis du gerne vil have dit bidrag fjernet igen.

Så måske holder barneteorien alligevel lidt … Måske var jeg vågenvagt i nat, fordi den her idé skulle ud. Så hvis det nu er dig, der har vågenvagten i nat, så benyt den gerne til at tænke over, om din mission mon kunne være at komme med et bidrag til siden.

Vi vil vildt gerne have din coronadag med 

Følg CoronaDage

Følg med på Facebook. Her fortæller vi, når der er kommet nye bidrag.

Del fortællingen.

Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Lidt mere

Andre fortællinger

Please Stay Safe

Vers 1: What are we gonna do When we can’t tell lies from truth? What are we gonna say When desperation comes our way? When